Hvad er negative søgeord?


Hvad er negative søgeord?
Negative søgeord er et ord eller en sætning, du tilføjer til din annoncekampagne for at undgå, at dine annoncer vises ved irrelevante søgninger. Det hjælper med at filtrere uønsket trafik fra og sikrer, at dine annoncer kun vises til brugere med høj købsintention.
Negative søgeord er søgeord, du aktivt udelukker fra dine kampagner. Det betyder, at dine annoncer ikke bliver vist, hvis en søgning indeholder et af dine negative søgeord. Formålet er at undgå at betale for visninger og klik, som ikke er relevante for konverteringer.
Hvor almindelige søgeord tilføjes for at inkludere relevante søgninger, bruges negative søgeord til at filtrere irrelevante søgninger fra. Det gør dine kampagner mere præcise og hjælper med at øge din annonceeffektivitet – både når det gælder betalt annoncering og SEO-strategier, hvor målretning spiller en afgørende rolle.
Har du nogensinde oplevet, at dine annoncer får klik – men fra folk, der tydeligvis ikke leder efter det, du tilbyder?
Måske sælger du eksklusive herreure, men dine annoncer bliver vist, når nogen søger efter “herreeure under 1000 kr”. Det er spild af penge, for du tilbyder slet ikke ure til den pris – så det er her, negative søgeord kommer på banen og kan spare dig både penge og frustration.
I denne artikel vil jeg derfor vise dig, hvad negative søgeord er, hvordan du bruger dem strategisk, og hvorfor de kan være nøglen til at forbedre både klikrate (CTR), konverteringsrate og det samlede annonceafkast.
Du får også indsigt i, hvordan negative søgeord spiller sammen med din SEO-indsats og hjælper med at sikre, at både organisk og betalt trafik rammer de rette brugere.
Hvad er negative søgeord?
Negative søgeord er en funktion i betalt annoncering, der gør det muligt at udelukke bestemte søgninger, så dine annoncer ikke vises for irrelevante brugere. Det hjælper dig med at undgå spild af annoncebudget og sikrer, at dine annoncer kun vises for dem, der rent faktisk er interesserede.
Ved at bruge negative søgeord strategisk kan du altså øge relevansen, forbedre klikraten og få mere ud af dine kampagner.
Hvorfor er negative søgeord vigtige?
Negative søgeord er en af de mest undervurderede, men samtidig mest effektive metoder til at sikre, at dine annoncekroner bliver brugt fornuftigt.
Mange annoncører fokuserer på, hvilke søgeord de vil findes på – men glemmer at overveje, hvilke de aktivt bør fravælge. Resultatet er ofte spildte visninger, lav konvertering og dyre klik.
Der er flere grunde til, at negative søgeord bør være en fast del af enhver professionel annonceopsætning:
Mindre spild: Når du ekskluderer irrelevante søgetermer, undgår du at betale for klik fra brugere, der alligevel aldrig bliver kunder.
Det kan være personer, der leder efter noget gratis, eller som blot søger information – ikke produkter.
Højere CTR (Click-Through-Rate): Når dine annoncer kun vises i relevante sammenhænge, stiger chancen for, at brugeren rent faktisk klikker. Det forbedrer din CTR, hvilket igen kan øge kvalitetsscoren i Google Ads og give dig lavere klikpriser.
Forbedret ROAS: Dit annoncebudget bliver brugt mere effektivt, fordi du prioriterer søgninger med reel købsintention. Du bruger altså dine penge der, hvor sandsynligheden for konvertering er størst.
Mere præcise kampagner: Ved at udelukke irrelevante søgninger bliver dine kampagner skarpere og mere målrettede.
Det betyder, at du rammer den rigtige målgruppe og undgår at eksponere dine annoncer for brugere, der ikke har noget reelt behov for dine produkter eller ydelser.
Bruger du for eksempel Google Ads uden at implementere negative søgeord, risikerer du, at dine annoncer vises for søgninger, der ikke matcher det, du tilbyder.
Sælger du eksempelvis eksklusive services, men bliver vist for søgninger som “gratis”, “billig” eller “DIY”, betaler du for trafik, der sjældent fører til salg – og det koster penge uden at skabe værdi.
Typer af negative søgeord
Når du tilføjer negative søgeord, kan du vælge mellem forskellige matchtyper – præcis som med almindelige søgeord. Her er de tre vigtigste:
Bredt matchende negative søgeord
Annoncen vises ikke, hvis alle negative søgeord indgår i søgningen – uanset rækkefølge.
Eksempel: Hvis du har tilføjet “gratis ur” som et bredt matchende negativt søgeord, visesannoncen ikke for “ur gratis levering”, men dogstadig for “gratis armbåndsur”.
Sætningsmatch
Annoncen vises ikke, hvis søgeordet indgår i samme rækkefølge.
Eksempel: “gratis ur” – annoncen vises ikke for “køb gratis ur”, men vises for “ur gratis tilbud”.
Eksakt match
Annoncen vises ikke kun for søgninger, der er en eksakt kopi af det negative søgeord.
Eksempel: “gratis ur” – annoncen vises stadig for “gratis ur til mænd”, men ikke for “gratis ur”.
Uanset hvilken matchtype du vælger, er det afgørende, at dine negative søgeord er baseret på reel data – ikke mavefornemmelser.
Måden, du helt konkret finder de søgninger, du bør udelukke, vil jeg fortælle dig mere om i næste afsnit.
Sådan finder du negative søgeord i Google Ads – trin for trin.
At finde de rigtige negative søgeord handler om at bruge data aktivt og forstå, hvilke søgninger der tiltrækker irrelevante besøgende.
Her får du derfor en konkret guide til, hvordan du finder og tilføjer negative søgeord, så dine kampagner bliver skarpere og billigere.
Trin 1: Gennemgå søgetermerapporten i Google Ads
Log ind på din Google Ads-konto og åbn søgetermerapporten for dine kampagner. Her kan du se præcist, hvilke søgninger der har udløst dine annoncer. Kig efter søgeord, som ikke passer til din målgruppe eller ikke fører til konverteringer. Marker dem som negative søgeord direkte i rapporten.
Trin 2: Lyt til salg og kundeservice
Tal med de personer i din virksomhed, som dagligt har kontakt med kunderne. De ved, hvilke spørgsmål, misforståelser eller forkerte antagelser der går igen – og det kan give værdifuld indsigt i, hvilke søgninger du bør udelukke.
Trin 3: Brug logik og kendskab til din målgruppe
Tænk over, hvilke søgninger der tiltrækker brugere, som alligevel aldrig bliver kunder.
Hos Modeva har vi for eksempel udelukket søgeordet “gratis seo”, fordi vi arbejder med skræddersyede og langsigtede løsninger – ikke gratis rådgivning eller gør-det-selv-værktøjer.
Brugere, der søger efter “gratis”, “billig” eller “seo uden betaling”, leder sjældent efter det, vi tilbyder – og derfor er det mere effektivt at udelukke dem fra starten.
Nedenfor kan du se, hvordan vi har tilføjet “seo uden betaling” som et negative søgeord for Modeva. Grunden er, at vores service koster – det er ikke en måde at få gratis arbejde på.
Som nævnt tidligere, er netop sådanne søgeord ofte de bedste negative søgeord. Hvis du for eksempel sælger sko, vil folk der søger efter “gratis sko” højst sandsynligt ikke have en relevant søgeintention.
Men omvendt – hvis du sælger noget og tilbyder gratis levering, er “gratis” selvfølgelig ikke et negative søgeord. I det tilfælde kan det være mere effektivt at fokusere på longtail-søgeord, der matcher din værdi, som for eksempel “sko med gratis levering”.
Trin 4: Analyser konkurrenter med SEO-værktøjer
Brug værktøjer som SEMrush, Ahrefs eller Google Keyword Planner til at undersøge, hvilke søgeord dine konkurrenter vises på. Her kan du spotte irrelevante eller brede søgetermer, som du selv bør undgå. Det giver dig mulighed for at raffinere din strategi med udgangspunkt i branchedata.
Nedenfor kan du se et udsnit fra værktøjet Ahrefs, hvor funktionen “Top Competing Domains” viser vores konkurrenter og de søgeord, vi har til fælles.
Det er en effektiv måde at få indsigt i konkurrenternes strategi og identificere søgninger, du eventuelt bør udelukke eller målrette skarpere.
Trin 5: Opbyg en løbende negativ liste
Negative søgeord er ikke noget, du sætter én gang og glemmer. Det er en løbende opgave. Sørg derfor for at vedligeholde og udbygge dine negative lister, efterhånden som du indsamler mere data og opdager nye søgemønstre.
Når du arbejder aktivt med negative søgeord, undgår du spildbudget, øger din klikrate og sikrer, at dine annoncer kun vises til dem, der rent faktisk har potentiale til at konvertere. Det er en lille indsats, der kan gøre en stor forskel for din ROI.
I den næste afsnit, kigger vi på forskelligt branche, og hvad er de typiske negative søgeord du kan kig efter.
Eksempler på negative søgeord efter branche
Når du vælger negative søgeord, handler det om at udelukke søgninger, som ikke passer til din målgruppe eller dit produkt. Her får du nogle konkrete eksempler, opdelt efter branche:
Branche | Negative søgeord, du bør overveje at udelukke |
---|---|
E-handel | gratis, billig, brugt, gør-det-selv |
Konsulentydelser | praktik, job, løn, uddannelse |
Software / SaaS | open source, gratis version, sammenligning, alternativer |
Rejse og oplevelser | billeder, kort, vejr, anmeldelser |
Disse søgeord signalerer ofte lav købsintention eller informationssøgning uden konverteringspotentiale. Ved at udelukke dem sikrer du, at dine annoncer vises for dem, der er klar til at handle – ikke dem, der bare kigger.
I den næste afsnit vil jeg vise dig de mest almindelige fejl du bør undgå, og nogle løsninger for at fikse dem.
Almindelige fejl du bør undgå
Negative søgeord er et stærkt værktøj, men bruges de forkert, kan det faktisk skade din kampagnes effektivitet. Her er nogle af de mest almindelige fejl – og hvad du skal gøre i stedet:
- Overfiltrering – du udelukker for meget
Det kan virke fristende at være grundig og tilføje mange negative søgeord, men pas på med at blive for bred. Hvis du udelukker søgeord, der faktisk kan være relevante i konteksten, risikerer du at gå glip af potentielle kunder.
Eksempel: Du sælger “træningsudstyr” og udelukker ordet “billig” – men en søgning på “billigt træningsudstyr i god kvalitet” kunne faktisk være relevant.
- Forkert matchtype – for bred eller for snæver
Negative søgeord kan tilføjes med forskellige matchtyper (bred, sætningsmatch eller eksakt). Mange vælger den forkerte og får dermed enten for lidt eller alt for meget filtreret væk.
Løsning: Brug bred matchtype med omtanke og overvej sætningsmatch, hvis du vil være mere præcis. Brug eksakt match, når du er helt sikker på, at en bestemt søgning aldrig skal vises.
- Glemte opdateringer – dine lister bliver forældede
Negative søgeord er ikke noget, du sætter én gang og glemmer. Nye kampagner, ændret produktudvalg og ændret søgeadfærd kræver, at du løbende justerer dine lister.
Tip: Sæt tid af til at gennemgå dine negative søgeord efter hver kampagne, især hvis du har testet nye søgeord eller målgrupper.
- Ignorerede søgetermer – du bruger ikke dine data
Google Ads’ søgetermerapport er en guldgrube, der viser dig præcis, hvilke søgninger der har udløst dine annoncer. Alligevel springer mange den over – og mister værdifuld indsigt.
Brug rapporten aktivt: Tjek den jævnligt og tilføj irrelevante søgninger som negative søgeord. Det gør dine kampagner skarpere og mere effektive med tiden.
Din annoncering starter også med det, du vælger fra
Negative søgeord er et af de mest undervurderede værktøjer i betalt annoncering – men også et af de mest værdifulde. Ved at udelukke irrelevante søgninger kan du målrette dine annoncer mere præcist, undgå spild og forbedre både klikrate og konverteringsrate.
Når dine annoncer kun vises for brugere med reel interesse, stiger kvaliteten af din trafik – og dit budget rækker længere. Det gælder uanset, om du annoncerer på Google, YouTube eller sociale medier.
Derfor bør negative søgeord ikke være noget, du tilføjer én gang og glemmer. De skal vedligeholdes og justeres løbende, så de følger med dine kampagner og brugeradfærd. Jo bedre du bliver til at styre, hvad dine annoncer ikke vises for, desto bedre resultater opnår du.
(FAQ) Ofte stillede spørgsmål om negative søgeord
Et søgeord fortæller Google, hvilke søgninger din annonce skal vises for. Et negativt søgeord fortæller Google, hvilke søgninger din annonce ikke skal vises for. Det handler altså om aktivt fravalg.
Ja. Når du udelukker irrelevante søgninger, vises din annonce kun for dem, der rent faktisk har interesse i dit tilbud. Det øger sandsynligheden for klik – og dermed din CTR.
Start med søgetermerapporten i Google Ads og lyt til input fra kundeservice og salg. Brug også dit kendskab til målgruppen og produktet – og vær ikke bange for at eksperimentere.