Artikler
Hvad er Googles AI Overview?

Hvad er Googles AI Overview?

Hvad er Googles AI Overview?
Skrevet af

Victor André Enselmann

Victor er stifter af Modeva og har arbejdet med digital marketing i over 7 år.

Ræk ud til Victor, hvis du vil til tops på Google eller blot ønsker nogle tips til, hvordan din forretning kan performe bedre online.

Indhold
    Add a header to begin generating the table of contents

    Hvad er Googles AI Overview?

     Googles AI Overview er en funktion i Googles søgeresultater, hvor de bruger AI til at sammenfatte et svar til dig med det samme.I stedet for at vise traditionelle blå links først, giver Google altså i stedet et AI-genereret overblik øverst i søgeresultatet – baseret på eksisterende indhold på nettet.

    Googles AI Overview er en ny måde at præsentere søgeresultater på, hvor brugeren får et genereret svar direkte på søgningen, uden nødvendigvis at skulle klikke videre.

    Teknologien bygger på generativ AI og er en del af Googles overordnede “Search Generative Experience”.

    Har du foretaget en længere søgning  såsm “hvordan starter jeg en webshop?” på Google og fået et langt, opsummeret svar med punktopstillinger og forklaringer direkte i toppen af søgeresultatet?

    Så har du allerede set Googles AI Overview i praksis.

    I denne artikel vil jeg forklare, hvad AI Overview er, hvordan det fungerer, og hvorfor det har stor betydning for din synlighed i Google. Jeg viser også, hvordan det adskiller sig fra klassiske søgeresultater – og hvad det betyder for SEO fremover.

    Hvad er AI Overview?

    AI Overview er en AI-genereret tekstboks, som Google placerer over de organiske søgeresultater. Den indeholder en opsummering af svaret på brugerens søgning og baserer sig på information fra flere webkilder, uden nødvendigvis at vise dem tydeligt.
    AI Overview

    Funktionen vises ofte ved brede søgninger, spørgsmål eller informationssøgninger med høj volumen.

    Hvordan fungerer AI Overview?

    Googles AI Overview bygger på generativ kunstig intelligens – nærmere bestemt store sprogmodeller. Når du indtaster en kompleks forespørgsel i Google, analyserer AI’en tusindvis af relevante sider og genererer et opsummeret svar med forklaringer, bullet points og ofte også links til videre læsning.

    En vigtig detalje er, at Google som regel viser nogle af de kilder, som AI’en har brugt til at generere svaret. Disse vises i små bokse under teksten og kan give brugeren mulighed for at klikke sig videre og læse mere – men det er langt fra alle kilder, der bliver fremhævet.

    Google kalder hele denne funktion for en del af deres “Search Generative Experience”.

    Herunder kan du se et eksempel på, hvordan AI Overview typisk præsenteres i søgeresultatet:
    AI Overview eksempel

    Google viser nu også Shorts i deres AI Overviews

    En ny og bemærkelsesværdig udvikling er, at Google nu integrerer videoer fra YouTube Shorts og TikTok direkte i AI Overview-sektionen. Det betyder, at visuelle og kortformede videoer kan blive en del af det svar, som brugeren ser først – ofte før traditionelle blogindlæg og artikler.

    Det stiller nye krav til dig som virksomhed.

    Vil du være til stede, når kunderne søger efter løsninger, bør du ikke kun tænke i tekst, men også i videoindhold. Det handler ikke om at erstatte dine eksisterende artikler – men om at supplere med engagerende videobidder, der hurtigt forklarer dine produkter eller løser en udfordring.

    Nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan Google inkluderer Shorts direkte i deres AI Overview.

    Videoer i AI Overview

    Hvad er forskellen på AI Overview og traditionelle søgeresultater?

    Mens klassiske søgeresultater består af blå links med titler og beskrivelser, giver AI Overview et direkte, genereret svar øverst på siden.

    Herunder kan du se forskellen i praksis:

    Klassisk søgeresultatAI Overview
    Viser blå links med titler og meta-beskrivelserViser genereret tekst med opsummeret information
    Klik er nødvendigt for at få svaretSvaret vises direkte i søgeresultatet
    SEO påvirker placering direkteSEO påvirker sandsynlighed for at blive inkluderet

    Forskellen har stor betydning for, hvordan brugere interagerer med søgeresultater – og hvordan du som virksomhed bør tænke din synlighed i Google.

    Hvad betyder AI Overview for SEO?

    AI Overview kan både skabe nye muligheder og udfordringer for din synlighed i Google. Det ændrer den måde, brugere interagerer med søgeresultater på – og dermed også, hvordan du bør arbejde med din SEO-strategi.

    • Færre klik: Brugerne får ofte svaret direkte i AI Overview, uden at klikke videre til din hjemmeside. Det kan betyde en lavere CTR – selv for sider, der tidligere fik mange klik.

       

    • Øget konkurrence om opmærksomheden: Google vælger selv, hvilke kilder der inddrages i det genererede svar. Det er ikke nødvendigvis de sider, der ligger øverst i det klassiske søgeresultat.

       

    • Højere krav til dit indhold: For at blive inkluderet i AI Overview skal dit indhold være tydeligt struktureret, letforståeligt og svare præcist på den type spørgsmål, brugerne stiller. Det handler altså ikke kun om nøgleord – men også om relevans, klarhed og troværdighed.

    AI Overview betyder med andre ord, at vores klassiske forestilling om SEO bliver vendt på hovedet, og at vi ikke længere kan regne med den klassiske 1-10-placering på Google længere.

    Nu skal vi tænke meget mere på brand,indhold og PR, hvis vi  vil være synlige i fremtidens søgeresultater.

    Hvordan kan du optimere til AI Overview?

    Hvis du vil øge chancen for, at din hjemmeside bliver vist i AI Overview, kræver det en målrettet indsats. Google vælger nemlig indhold ud fra relevans, struktur og troværdighed – og ikke kun placering (selvom du selvfølgelig har arbejdet med disse ting, hvis du allerede ligger højt på Google).

    Som SEO-bureau har vi derfor været nødsaget til at evaluere, hvordan vi arbejder med SEO for vores kunder – så vi øger chancen for, at de bliver vist i AI Overview-resultaterne.

    Alt tyder på, at de følgende parametre er vigtige for at fremgå i AI Overview – så her er fem konkrete tiltag, du også kan arbejde med, hvis du gerne vil øge chancerne for din hjemmeside:

    • Svar direkte på spørgsmål: Formuler dine afsnit, så de besvarer brugerens søgeforespørgsel klart og præcist. Brug enkle formuleringer og undgå unødvendig indpakning.

    • Brug strukturerede data (schema markup): Ved at implementere schema-markup hjælper du Google med at forstå indholdets formål og kontekst – især på guides, produktoversigter og FAQ-sider.

    • Udnyt bullet points og FAQ-format: AI’en foretrækker overskueligt indhold. Brug punktopstillinger og spørgsmål-svar-struktur, der gør det nemt at trække essensen ud.

    • Fokusér på E-E-A-T: Google lægger vægt på Experience, Expertise, Authoritativeness og Trustworthiness. Sørg for at indholdet er signeret af fagpersoner, kildebelagt og uden overdrivelser.

    • Hold indholdet opdateret: AI Overview favoriserer aktuelle og relevante kilder. Revider dit indhold løbende og opdater datoer, eksempler og statistikker, så det forbliver tidssvarende.

    Jo mere målrettet og gennemtænkt dit indhold er, jo større er chancen for, at det bliver valgt som grundlag for Googles AI-genererede svar.

    Hvilke typer søgninger udløser AI Overview?

    AI Overview vises primært ved informationsbaserede søgninger, hvor brugeren søger viden, forklaring eller rådgivning – og ikke nødvendigvis et produkt.

    Nogle typiske eksempler:

    • Spørgsmål af rådgivende karakter: “Hvordan laver man en content-strategi?”

    • Sammenlignende søgninger: CPC vs. CPA”

    • Problemformuleringer: “Bedste måde at reducere bounce rate

    Omvendt er det sjældnere, at AI Overview vises ved kommercielle eller transaktionelle søgninger, som har direkte købsintention. Det gælder for eksempel:

    • “Fodboldstøvler”

    • “Billig iPhone 15”

    Her fravælger Google ofte AI Overview og viser i stedet klassiske annoncer og produktsider.

    Det skyldes, at AI’en generelt undgår at generere indhold, når søgeord som “køb”, “sælg”, “pris” eller “tilbud” indgår – netop for ikke at forstyrre kommercielle hensigter eller præsentere forældet prisinformation.Og for at være helt ærlige – så er det også fordi, Google tjener en masse penge på Google Ads, som jo typisk kun fremgår ved kommercielle søgninger. Derfor tør Google ikke ændre for meget ved dette format – eller i hvert fald ikke endnu.

    Skal du være bekymret?

    Ikke nødvendigvis – men du bør være opmærksom. AI Overview ændrer spillereglerne for, hvordan synlighed i Google fungerer.

    I takt med at flere svar leveres direkte i søgeresultatet, kan det betyde færre klik – selv for sider, der tidligere lå i top. Det kan påvirke både trafik og CTR negativt, især hvis dine vigtigste sider mister eksponering.

    Men der ligger også en mulighed i det. Google behøver ikke vælge de øverste placeringer som kilder – så selv sider, der ikke ligger nummer 1, kan blive vist som del af AI-svaret. Forudsætningen er dog, at dit indhold er velskrevet, relevant og opbygget, så AI’en kan bruge det.

    Det kræver, at du som SEO-specialist arbejder målrettet med struktur, klarhed og troværdighed i dit SEO-arbejde. Har du styr på det, kan AI Overview faktisk blive en ny måde at opnå synlighed på – også i konkurrenceprægede søgeresultater.

    (FAQ) Ofte stillede spørgsmål om AI Overview

    Google markerer typisk de anvendte kilder under AI-boksen med små linkkort. Hvis din side er inkluderet, kan du se dit domæne nævnt her. Vær dog opmærksom på, at ikke alle kilder vises åbent.

    Ikke direkte – men du kan øge sandsynligheden ved at skrive klart og præcist, svare direkte på spørgsmål og bruge struktureret data (schema markup). Også høj troværdighed og opdateret indhold spiller en rolle.

    Ikke nødvendigvis. AI Overview kan levere nok information til, at brugeren ikke klikker videre. Men hvis Google viser dit link som kilde, er der stadig potentiale for eksponering og klik – især hvis din side skiller sig ud.