Hvad er bounce rate?


Hvad er bounce rate, og hvorfor forlader dine besøgende din hjemmeside?
Forestil dig, du ejer en butik på en travl gade. Masser af mennesker kigger ind ad vinduet, nogle går ind, men i samme øjeblik, de træder ind, vender de om og går ud igen.
De interagerer ikke med noget, de køber ikke noget, og de bliver kun i butikken i få sekunder. Det er præcis, hvad der sker med mange hjemmesider, hvor mange besøgende lander på siden uden at klikke sig videre.
Hvad er bounce rate?
Bounce rate (eller afvisningsprocent på dansk) er den procentdel af besøgende, der lander på din hjemmeside og forlader den igen uden at klikke sig videre til en anden side. De ser kun én side og forlader derefter siden uden yderligere interaktioner.
Eksempelvis:
- Hvis 100 personer besøger min hjemmeside, og 60 af dem forlader den uden at klikke videre, er min bounce rate så 60%.
Hvorfor er bounce rate vigtig for SEO?
Bounce rate er en vigtig indikator for brugeroplevelsen og indholdets relevans. Google ønsker nemlig at vise de mest relevante og brugervenlige sider til deres brugere, og en høj bounce rate kan være et signal om, at din side ikke lever op til forventningerne.
Denne grafik nedenfor viser de mest almindelige årsager til en høj bounce rate:
Påvirker en høj bounce rate din placering på Google?
Google bruger ikke bounce rate som en direkte rangeringsfaktor, men en høj bounce rate kan have en indirekte negativ effekt på din SEO.
Hvis brugere hurtigt forlader din side og vender tilbage til søgeresultaterne (pogo sticking-effekten), kan Google tolke det som et tegn på, at dit indhold ikke tilfredsstiller brugerens behov.
Men husk, en høj bounce rate er ikke altid dårlig. På sider som blogindlæg, landingssider eller kontaktformularer er det naturligt, at brugerne ikke klikker videre.
I resten af denne artikel vil jeg vise dig, hvordan du analyserer din bounce rate og vigtigst af alt, hvordan du kan reducere den for at holde dine besøgende engagerede og forbedre din SEO.
Hvordan beregnes bounce rate?
Bounce rate måler, hvor mange besøgende der forlader din hjemmeside efter kun at have set én side uden at klikke sig videre eller interagere.
Infografikken nedenfor, viser hvordan formlen for bounce rate ser ud.
Bounce rate vs. exit rate – hvad er forskellen?
Det er vigtigt ikke at blande bounce rate med exit rate, da de måler to forskellige ting:
- Bounce rate: Brugeren ser kun én side og forlader derefter hjemmesiden uden interaktion.
- Exit rate: Brugeren har muligvis set flere sider, men forlader hjemmesiden fra en bestemt side.
Eksempelvis:
Hvis en bruger lander på din forside og straks forlader den, tæller det som et bounce.
Hvis en bruger klikker sig rundt på din side og til sidst forlader fra “Kontakt os”-siden, tæller det som et exit fra den side.
Hvad er en “god” bounce rate?
En “god” bounce rate afhænger af branchen og sidetype. Her er nogle benchmark-tal:
E-handel: 20-45%
B2B-websites: 25-55%
Blogs og nyhedssider: 65-90% (fordi brugeren ofte kun læser én artikel)
Landingssider: 60-90% (afhænger af formålet og indholdet)
En høj bounce rate er ikke nødvendigvis et problem. Hvis du driver en blog, er det naturligt, at folk læser en artikel og forlader siden igen. Men hvis du har en webshop, kan en høj bounce rate betyde, at brugerne ikke finder det, de leder efter.
I næste sektion ser vi på de største grunde til en høj bounce rate, og hvordan du kan løse dem.
De 4 største årsager til høj bounce rate (og hvordan du fikser dem)
- Din side loader for langsomt
Ingen gider vente.
Hvis din side tager for lang tid at loade, klikker brugerne væk ofte, før den overhovedet er færdig med at indlæse.
En langsom side giver en dårlig brugeroplevelse og signalerer til Google, at dit indhold måske ikke er værd at vente på. Jo hurtigere din side er, desto større er chancen for, at besøgende bliver hængende og engagerer sig i dit indhold.
Løsning: Reducér billedstørrelser, fjern unødvendige elementer og brug hurtigere hosting.
- Dit design skræmmer brugerne væk
For mange pop-ups, blinkende bannere og et ustruktureret layout kan forvirre og irritere brugerne, mens store døde områder får siden til at virke tom og uengagerende.
Hvis de ikke hurtigt kan finde det, de leder efter, mister de tålmodigheden og forlader siden. Et dårligt design skaber usikkerhed og får din hjemmeside til at virke utroværdig.
Løsning: Hold designet enkelt, overskueligt og mobilvenligt.
- Dit indhold matcher ikke brugerens forventning
Hvis folk ikke finder det, de har søgt, smutter de igen.
Uklare overskrifter, vage beskrivelser eller indhold, der ikke matcher deres forventninger, skaber skuffelse.
Når brugerne føler, at de har spildt deres tid, forlader de siden hurtigt og søger videre andre steder.
Løsning: Skab præcist og værdifuldt indhold, der matcher søge-intentionen.
- Ingen klare CTA’er (Call to Actions)
Hvis brugeren ikke ved, hvad næste skridt er, tager de det ikke.
Utydelige eller manglende vejledninger efterlader dem i tvivl om, hvad de skal gøre.
Det resulterer ofte i, at de forlader siden uden at handle. Uden en klar retning vil brugerne klikke væk.
Løsning: Tilføj tydelige CTA’er og brug interne links til at guide dem videre.
En lav bounce rate handler om at skabe en god brugeroplevelse, hvor dine besøgende nemt finder det, de søger. Derfor er det vigtigt at have indhold, som matcher, hvad brugeren kan forvente og have et design, der er effektivt.
Men betyder en høj bounce rate altid noget negativt, og har det egentlig en direkte effekt på din placering i Google?
Lad os se på myterne og sandhederne om bounce rate og SEO i det næste afsnit.
Bounce rate og SEO: Myter og sandheder
Gør en høj bounce rate, at du rangerer dårligere på Google?
Nej, Google bruger ikke bounce rate som en direkte rangerings-faktor. Men hvis brugere hurtigt forlader din side og vender tilbage til søgeresultaterne, kan det være et tegn på, at indholdet ikke matcher deres forventninger.
Hvornår skal du bekymre dig om din bounce rate?
Det afhænger af sidens formål. På blogs og landingssider er en høj bounce rate normalt, mens en webshop eller service-side helst skal holde brugerne engagerede længere.
Hvordan fortolker Google brugeradfærd?
Google ser på, hvordan brugere interagerer med din side. Hvis de bliver længe, klikker videre eller interagerer med indholdet, tolkes det som en positiv oplevelse.
Derfor er det vigtigt at fokusere på relevant indhold og en god brugeroplevelse frem for blot at jagte en lav bounce rate.
Bounce rate handler om brugeroplevelse
Bounce rate er mere end bare en procentdel – et er en indikator for, hvordan brugerne oplever din side. En høj bounce rate kan skyldes langsom indlæsning, dårligt design eller irrelevante budskaber, men det er ikke altid negativt.
Det vigtigste er at forstå, hvordan dine besøgende interagerer med din side og optimere den, så den lever op til deres forventninger.
Når du skaber en hurtig, relevant og brugervenlig oplevelse, vil din bounce rate naturligt falde, og din SEO og konverteringer vil forbedres.
(FAQ) Ofte stillede spørgsmål om bounce rate
Det afhænger af din type hjemmeside. E-handelssider bør sigte efter 20-45 %, mens blogs og landingssider ofte ligger mellem 60-90%
Bounce rate måler, hvor mange brugere forlader din side uden at klikke videre. Exit rate viser, hvor mange der forlader en specifik side, uanset om de har set andre sider først.
Nej, ikke nødvendigvis. På blogs og landingssider er en høj bounce rate normalt, mens sider med produkter eller services bør holde brugerne engagerede længere.