Artikler
link

Alt du skal vide om links

link
Skrevet af

Victor André Enselmann

Victor er stifter af Modeva og har arbejdet med digital marketing i over 7 år.

Ræk ud til Victor, hvis du vil til tops på Google eller blot ønsker nogle tips til, hvordan din forretning kan performe bedre online.

Hvad er et link?

Links forbinder websider, ressourcer og idéer med et enkelt klik. De guider os gennem internettet og gør navigationen let og informationen tilgængelig. I denne artikel forklarer jeg vigtigheden af links, hvordan de fungerer, og hvordan de forbedrer vores færden på internettet.

Hvad er et link?

Et link, kort for hyperlink, er et klikbart element på en hjemmeside eller i et dokument, som fører dig til en anden side, fil eller ressource, når du klikker på det.

Et link er normalt understreget og fremhævet med blå tekst, men de kan også være knapper eller billeder. De fungerer som genveje, der forbinder forskellige dele af internettet, så du hurtigt kan finde den information, du har brug for.

Hvordan fungerer et link?

Teknisk set er et link en henvisning indlejret i en webside, som ved aktivering leder brugeren til en anden URL (Uniform Resource Locator). Den tekst, som brugeren klikker på, kaldes ofte for “anker-tekst”, og denne tekst kan give en indikation af, hvad der venter på den tilknyttede side.

Links anvender HTML (“HyperText Markup Language”) til at forbinde forskellige sider eller ressourcer. Eksempelvis ser et simpelt HTML-link sådan ud: https://modeva.dk/

Typer af links

Der findes flere typer af links, som tjener forskellige formål:

  • Internt link: Et internt link forbinder sider inden for den samme hjemmeside. For eksempel kan et link føre fra forsiden til en kontakt-side, eksempelvis: Kontakt
  • Eksternt link: Et eksternt link peger til en anden hjemmeside eller ressource uden for den aktuelle side. Eksterne links bruges ofte til at henvise til kilder eller yderligere information, eksternt linker, for eksemepl “Book en konsultation” knappen til venstre.
  • Ankerlink: Et ankerlink er et link, der fører til specifikke sektioner på en side. De er nyttige for at give brugere hurtig adgang til specifikke oplysninger.

Hvorfor er links vigtige?

Links er ikke kun praktiske for brugeren – de har også en enorm betydning for søgemaskineoptimering (SEO).

Søgemaskiner som Google bruger nemlig links til at indeksere sider og vurdere deres relevans og autoritet. En af måderne, Google eksempelvis vurderer, hvilke hjemmesider der skal fremgå øverst i søgeresultaterne, er ved at se på kvaliteten og antallet af eksterne links, din hjemmeside har.

Hvis din hjemmeside har mange – og gode – links fra andre hjemmesider, kan du derfor potentielt rangere højere på Google.

Hvordan skaber man effektive links?

Et effektivt link er relevant, naturligt og brugervenligt. Her er nogle tips:

  • Relevans: Link til sider, der er relevante for indholdet på den aktuelle side. Dette giver brugeren en bedre oplevelse og styrker SEO.
  • Anker-tekst: Brug beskrivende og sigende anker-tekster. Undgå generiske udtryk som “klik her”.

Hvad er linkbuilding?

Linkbuilding handler om at få andre hjemmesider til at linke til din egen for at forbedre din hjemmesides rangeringer i Googles søgeresultater.

I mange år har der været tvivl om effekten af linkbuilding, men i 2024 blev vigtigheden af linkbuilding bekræftet gennem lækkede officielle dokumenter fra Google om deres algoritme.

Det er derfor vigtigt, du arbejder med linkbuilding, hvis du gerne vil have succes med SEO.

Det handler dog ikke kun om at skaffe flest mulige links til sin hjemmeside – det handler også om at skaffe links af høj kvalitet

En hjemmeside med 20 rigtig gode og relevante links kan altså sagtens rangere højere på Google end en hjemmeside, der har 200 links af lav kvalitet.

Hvis du eksempelvis ejer en restaurant, hvis din hjemmeside har fået links fra DR, TV2 og BT og nogle relevante madanmeldere, vil din hjemmeside sandsynligvis rangere højere end restauranten på den anden side, der har en masse spam links eller links fra andre mindre relevante hjemmesider med lav autoritet.

Derfor er det vigtigt at huske, at ikke alle links er ens, og hvis du gerne vil rangere højt på Google, bør du derfor fokusere på kvalitet frem for kvantitet, når det kommer til backlinks.

(FAQ) Ofte stillede spørgsmål om links

Et link er et klikbart element, der fører dig til en anden side, fil eller ressource. Links kan være tekst, knapper eller billeder og bruges til at forbinde information på internettet.

Internt link: Forbinder sider på samme hjemmeside – eks. fra forsiden til kontaktsiden.

Eksternt link: Peger til en anden hjemmeside eller ressource, ofte for at henvise til kilder.

Ankerlink: Fører til specifikke sektioner på en side, hvilket giver hurtig adgang til information.

Links hjælper søgemaskiner med at forstå en hjemmesides struktur og relevans. Kvalitetslinks fra andre hjemmesider kan forbedre en sides placering i søgeresultaterne.