Sådan vækster en gazelle-virksomhed som EksaktRengøring i servicebranchen


Sådan vækster en gazelle-virksomhed som EksaktRengøring i servicebranchen
EksaktRengøring er en dansk virksomhed med flere års erfaring inden for rengøringsbranchen, der leverer professionelle løsninger til både private og erhverv. EksaktRengøring stræber efter at være kundernes foretrukne valg ved at levere høj kvalitet, pålidelig service og skræddersyede rengøringsløsninger.
For at opnå en endnu stærkere position i markedet er det dog nødvendigt at optimere deres online tilstedeværelse. Dette indebærer målrettet SEO, en forbedret intern linkstruktur og muligvis investering i Google Ads. Med disse initiativer kan EksaktRengøring sikre, at de bliver mere synlige for potentielle kunder, og at de får en større andel af de relevante søgninger inden for deres niche.
Læs her mine konkrete forslag til, hvordan EksaktRengøring kan nå deres mål.
Vær til stede der, hvor dine kunder leder efter din service
Lige pt. har EksaktRengøring stort set intet organisk trafik – og det skal der selvfølgelig laves om på, så de kan få endnu flere kunder.
De får helt sikkert en stor andel af deres kunder gennem anbefalinger fra glade kunder, men ellers er det vigtigt at være til stede, der hvor dine kunder søger efter en service som din – og det er primært på Google (i rengøringsbranchen).
EksaktRengøring sammenlignet med deres konkurrenter målt på organisk trafik fra Google.
Hvordan bliver EksaktRengøring mere synlige?
Optimér dine servicesider:
Hvis vi tager deres “trappevask”-side som eksempel, så er der ikke særligt meget indhold på denne side:
Og der er ingen relaterede sider om trappevask.
Det er derfor ikke nogen overraskelse, at EksaktRengøring ligger nede på side 8 på Google for søgeordet “trappevask”, der har 350 md. søgninger.
EksaktRengøring bør derfor udvide denne side med mere information samt lave flere relaterede undersider.
De kan eksempelvis lave specifikke sider til hver by, de tilbyder denne service i – og linke dem til den primære side om trappevask. Dette ville øge EksaktRengørings relevans indenfor trappevask samt skabe yderligere organisk trafik for hver søgning, udersiderne kan rangere for:
- “trappevask københavn”: 70 md. søgninger
- “trappevask pris”: 60 md. søgninger
- “trappevask taastrup”: 40 md. søgninger
- “trappevask glostrup”: 40 md. søgninger
- “trappevask hvidovre”: 40 md. søgninger
- “trappevask brønshøj”: 30 md. søgninger
- Osv.
Opbyg et contentunivers om din niche (rengøring)
Hvordan viser du verden, at du er skidedygtig til dit arbejde?
Du viser det selvfølgelig ved at dele din viden og ekspertise – eksempelvis i form af artikler, guides og showcases.
Hvis du hjælper folk, der søger efter din ekspertise på Google, så kan de finde dig og blive eksponeret for dit brand, også selvom de ikke er klar til at købe en service hos dig.
Når de så senere hen står og skal bruge en rengøringsservice, er de mere tilbøjelige til at vælge dig, da du har hjulpet dem tidligere med din ekspertise og vist, at du er en autoritet i din niche.
Dertil skaber disse artikler en øget relevans, så det faktisk er nemmere at rangere for de vigtige søgeord såsom “erhvervsrengøring”, som de købeklar personer søger på.
Et godt eksempel på dette i rengøringsbranchen er HappyHelper, som får mere end to tusinde månedlige besøgende på deres blog:
På søgeord såsom “rengøring af messing”, “rengøring af ovn” og “rengøring af sommerhus”.
EksaktRengøring ville altså have stor gavn af at vise deres ekspertise og gøre noget lignende.
Styrk dit domænes autoritet gennem links
Hvis vi ser på EksaktRengørings linkprofil, så er det tydeligt, de ikke investerer i denne.
Det er derfor vigtigt, de begynder at bygge links, så de kan bygge en større autoritet og på sigt kan rangere for nogle af de mere konkurrenceprægede søgeord såsom “rengøring” med mere end 5.000 månedlige søgninger.
En meget lavpraktisk måde at gøre dette på – og som alle kan replikere – er at bede om links fra sine leverandører, partnere, investorer og lign. De er alle incentiverede til, at du klarer det godt, så der er god chance for, de med glæde vil give dig et link.
Brug Google Ads til at booste bedst-performende sider
EksaktRengøring bruger stort set ikke en krone på Google Ads pt.:
Det kan de dog få stor gavn af, hvis de også begynder at arbejde med SEO.
Hvis din SEO performer, kan du nemlig udfylde endnu mere af SERP’en ved at investere i Google Ads.
Sådan kan EksaktRengøring tage deres næste skridt med SEO og Ads
Jeg håber, du kan bruge denne guide til at styrke din servicevirksomheds synlighed på Google og tage føringen i din branche!
EksaktRengøring leverer allerede fremragende løsninger og har et solidt fundament, men for at blive markedsleder er det vigtigt at intensivere indsatsen på SEO-fronten.
Ved at udvide og forbedre deres indhold, optimere den interne linkstruktur og arbejde strategisk med linkbuilding kan EksaktRengøring markant forbedre deres synlighed. For eksempel kan de drage fordel af at udvikle mere målrettet indhold, som dækker deres nøgleservices, og skabe relaterede sider, der støtter op om deres hovedsider.
Derudover bør EksaktRengøring overveje at investere i Google Ads for at fremhæve deres bedst-performende sider og sikre maksimal eksponering på relevante søgninger. En velafbalanceret kombination af SEO og Google Ads vil hjælpe dem med at tiltrække flere kunder og opnå en førende position inden for rengøringsbranchen.
Hvis du kunne lide denne analyse og har brug for en SEO-konsulent til at løfte din virksomheds organiske synlighed, så tøv ikke med at række ud!